Taco med kyllingebryst, avocado og mangosalat
Til 4 personer
En ret hvor hele familien kan være med. Er det en småbørnsfamilie kan man altid servere løg på siden, så man ikke selv bliver snydt. Denne ret kan laves i rigtig mange variationer, om det er kyllingebryst, lår eller andet kød er op til jer. Salaten kan også tages i mange retninger. En rigtig god ret til at få ryddet lidt op i køleskabet.
Ingredienser
- 2 stk. store kyllingebryst (gerne med skind)
- Lidt olie
- Salt og peber
- 1 pk. Loco Taco Tortillas
- 1 stor tomat
- 1 stk. Avocado
- 1/3 stk. Agurk
- ½ – 1 stk. Mango
- 1 stk. Rødløg
- 2 stk. Limefrugt
- 2 spsk. Oliven olie
- 1 glas Loco Taco Roasted salsa
- 250g cremefraiche
- 1 håndfuld frisk koriander
Fremgangsmåde
1. En grillpande varmes rigtig godt op. smør lidt olie på kyllingebrysterne, krydder med salt og peber, læg dem på grillen med skindet ned ad. Tænd ovnen på 160 grader varmluft. Giv dem 7 min. i ovnen og lad dem trække i ca. 5 min.
2. Salat: tomat, avocado, mango, agurk, rødløg skæres i grove tern i ca. 1 cm. størrelse. Læg evt. rødløg i en skål for selv, så ungerne kan spise salaten.
3. Riv skallen af en limefrugt, hak en håndfuld koriander og kom det med i salat skålen. Krydder med salt og peber, og vend det hele godt sammen med saften af cirka en ½-1 limefrugt og lidt olivenolie.
4. Tortillas pakken åbnes, varm en pande godt op. På den tørre pande bages en tortilla i ca. 30-40 sek. På hver side. Læg dem under et viskestykke og hold dem lune.
5. Skær skiver af kylling og læg et par skiver på en tortilla, kom en god skefuld af salaten på, top med Locotaco Roasted salsa og lidt cremefraiche, plus lidt frisk koriander. En lime båd på siden.